Telia åbner 10 butikker med nyt koncept på 10 uger

Telia beskriver sig selv som Nordens bedste udbyder indenfor mobil, internet og tv. Derudover tilbyder de attraktive ekstra services som Spotify, Telia Tirsdag og HBO, der forsøder deres kunders abonnement. Vi indledte et samarbejde i 2016, og på bare 2,5 måned rullede Expedit 10 butikker ud. Det er raketfart uden lige og en ekstra ordinær indsats, som vi i fællesskab har ydet og kan være meget stolte af. Vi har siden starten af 2017 lavet yderligere 7 butikker, hvorfor et højt ambitionsniveau er kendetegnene for Telia.  

Opgaven bestod i at give deres eksisterende koncept et løft. Visse ting skulle genbruges og derfor inkorporeres på ny, mens vores designteam kunne udfolde deres kreativitet på anden vis, hvor nytænkning og et naturligt flow i butikken blev buzzwords for samarbejdet. For Telia er det centralt at få deres ekstra services tænkt ind i konceptet. Derudover skal der være plads til fire brands i hver butik, der særligt fremhæves på en såkaldt brand-wall. Det omfatter blandt andre Apple, Samsung, Sony og Huawei. Resultatet er stilfulde konceptbutikker, der emmer af et skandinavisk look kombineret med et nordisk touch. Konceptet domineres af brugen af eg, der inviterer naturen indenfor og. Udover at varetage designopgaven har vores produktion produceret og leveret alt inventaret.  Telia løber hurtigt, og vi løber heldigvis mindst lige så stærkt. Med et samarbejde præget af ærlighed og tiltro er vi meget stolte af den fart udviklingen tager.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies og om, hvordan du sletter dem, så klik her.
Accept cookies