Butiksdesign

Det helt rigtige butiksdesign er afgørende for kundens opfattelse af butikken. Og for butikkens succes. Hos Expedit skaber vi fleksibelt, funktionelt butiksdesign med klar profil. Butiksdesign, der øger salget.

 space

Designekspertise

En butiksløsning fra Expedit bliver til på basis af stærke faglige kompetencer. I vores verden betyder det stor ekspertise kombineret med tidens trends. Vi arbejder ikke udelukkende ud fra design eller økonomi, men tænker de to verdener sammen til innovative, funktionelle koncepter med optimalt kommercielt potentiale.

Koncepterne starter hos vores team af industrielle designere, der med udgangspunkt i kundens univers skaber en indretning, som understøtter butiksprofilen og forbedrer indkøbsoplevelsen.

Når vi samtidig også har samlet designere og produktion under ét tag, giver det både en kort proces fra idé til virkelighed og sikrer kunden realistiske løsninger uanset de økonomiske rammer. 

 

Mød vore designere >> 

Butiksdesign
space  

Inspirerende butiksløsninger

Detailhandlens virkelighed er hård konkurrence. En konkurrence, hvor det afgørende parameter er butikken, og succeskriteriet er, at kunden får en god oplevelse. Samtidig er butikken også en arbejdsplads, der skal fungere for de ansatte. Det stiller store krav til butiksindretningen, der på én og samme tid skal understøtte butikkens profil og fremme salget, være spændende og indbydende, fleksibel og funktionel. 

Hos Expedit er vi eksperter i butiksindretning. Vores design er strategisk funderet og baseret på solid erfaring, nyeste viden og en god portion legesyge, og det gør os til en stærk samarbejdspartner, når der skal udvikles nye butiksløsninger.  

Design - Expedit
space  

Den altafgørende dialog

Expedits indretningsløsninger skabes i dialog med kunden. På den måde får vi indblik i kundens identitet, produkter, behov og ønsker. Og med udgangspunkt i dette og vores omfattende viden om markedet, materialerne og mulighederne definerer vi opgaven og skaber den optimale indretningsløsning.         

 

”At valget faldt på Expedit, skyldtes hovedsageligt, at de var bedst til at omsætte mine tanker til indretning. Under hele forløbet modtog jeg 3D-skitser, så der ikke opstod misforståelser. Jeg er meget tilfreds med resultatet, men hvad, der er endnu vigtigere, er – kunderne elsker min nye butik, og vi har haft markant fremgang i omsætning og gennemsnitssalg pr. kunde i et ellers kriseramt Danmark. Og det er det, der tæller mest, når dagen er omme.”

Jørgen Højrup Jensen, Kop&Kande Farsø

Design - Expedit
space  

Markedet, mulighederne og materialerne

Indretning af den konkurrencestærke butik kræver meget mere end blot inventarprodukter. At udvikle en innovativ, fremtidssikret og værdiskabende butiksløsning med en klar profil kræver indsigt, ekspertise og viden. Om markedet, mulighederne og materialerne.

Og den indsigt, ekspertise og viden har vi samlet på Expedit. Så uanset om der er tale om en helt ny butik, en ny shop-in-shop-løsning, eller at det eksisterende koncept skal friskes op, står vi klar til at rådgive om og skabe den optimale indretningsløsning.

Design - samples - Expedit
 space  
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies og om, hvordan du sletter dem, så klik her.
Accept cookies