Expedits kreative designere og moderne produktion er samlet under ét tag. Processen fra idé til færdigt produkt er med andre ord kort, effektiv og fleksibel.
Tæt samarbejde og daglig kontakt med produktionen betyder, at designerne har stort kendskab til vores maskiner. På én og samme tid er Expedit på den måde i stand til at udvikle realistiske løsninger samtidig med, at mulighederne udnyttes fuldt ud.
Expedit har et stort produktionsapparat, der følger med tiden og er teknologisk opdateret. Det giver os mulighed for rationel stordrift, når vi fremstiller inventarløsninger. Expedit har en lang og stærk tradition for at udvikle maskiner og produktionsprocesser, så vi hele tiden kan producere bedre, billigere og hurtigere. For vores kunder betyder det nogle klare fordele i form af en dokumenteret høj leveringssikkerhed og en sund økonomi. En stor del af vores produktion, herunder også CAD/CAM produktion, og overfladebehandling foregår på vores egne fabrikker i Hadsten, Ulstrup og Fredriksdal. Udover vores store egenproduktion, kan vi også trække på vores agenturer og samarbejdsaftaler med underleverandører.