BOLIA: BUTIKSINDRETNING
I VERDENSKLASSE
Expedit har været med til at definere Bolias fantastiske butikskoncepter siden 2012, dels som designpartner, dels som leverandør af specialfremstillet butiksindretning til kædens concept stores i det meste af verden.

BUTIKSDESIGN MED STIL
Bolias stærke butiksdesign udspringer af en stålsat vilje til at være first mover inden for boligindretning og møbeldesign. De fleste kender nok primært Bolia som en markant onlinespiller, men siden starten i 2000 er retailkonceptet også rullet ud i den fysiske verden med over 50 dedikerede Bolia stores og dobbelt så mange shop-in-shop løsninger i bolighuse i mere end 30 lande.

STORE KRAV TIL SHOPDESIGN
For at bevare sin toneangivende position i branchen, skifter Bolia visuel identitet én gang om året. Det gælder alt fra produkter og webdesign til fysiske butikker. ”Corporate peeling” kalder de det, og har konstant fokus på nye materialer og spændende shopdesigns. Det kræver, at vi hele tiden kan indfri nye krav til shopfittings, diske, displays og andet butiksinventar.
“NÅR BOLIAS KUNDER GERNE VIL BESTILLE VORES HYLDER, REOLER OG ANDRE UDSTILLINGSMODULER, SÅ VED VI, AT VI HAR RAMT RIGTIGT”
Henrik Hjort, Project Coordinator, Fashion & Lifestyle, Expedit

FRA DESIGNIDÉ TIL SHOPFITTING
Expedits innovations- og designteam arbejder tæt sammen med Bolias egne designere om at udvikle og implementere indretningselementer, der understøtter Bolias visuelle identitet samtidig med, at vores konstruktører sikrer, at materialernes robusthed, overfladetekstur og finish er i orden.

SKALÉRBARE BUTIKSLØSNINGER
Vores mangeårige samarbejde med Bolia har ikke alene givet os indgående kendskab til deres kreative designfilosofi og ekstremt høje krav til kvalitet og materialer, men også deres logistik, arbejdsmetoder og butikspersonale. Derfor kan vi lynhurtigt imødekomme øgede ordrevolumener og stadig nå både prototyping og udrulning på tværs af landegrænser i god tid inden butiksåbningen.