TURNKEY-LØSNING
MODEKÆDE OPGRADERER SHOPKONCEPT
Finske Kekäle hyrer Expedit til storstilet rebrandingøvelse med totalrenovering af ni modeforretninger
SKALÉRBAR BUTIKSINDRETNING
Kekäle er en finsk tøj- og modekæde, der siden begyndelsen i 1957 har været en kendt spiller i den finske detailhandel. Kæden ønskede en komplet og skalérbar løsning, der løbende kan udrulles på flere butikker med forskellig størrelse og sortiment.
I forbindelse med generationsskifte i den familieejede tøjkæde, har den nye ledelse valgt, at opgradere hele kædens visuelle identitet. Der er således tale om et komplet hamskifte, der både involverer Expedits turnkey-løsning for hele butiksindretningsdelen koordineret med ny grafisk line, logodesign og ecommerce udført af et lokalt, finsk marketingbureau.
Vores turnkeykoncept er en one stop shopping løsning, hvor du ikke skal bekymre dig om andet end, hvor godt det færdige resultat bliver. Gennem hele forløbet har vores designere dannet tæt co-creation parløb med Kekäles ledelse om alt fra materialevalg og farver til møbler og specialdesignede moduler, mens planlægning, montering og tidsstyring var i trygge hænder hos vores projektleder.
“DET ER BLEVET UTROLIGT GODT. VORES VISION OG MÅL MED REBRANDINGEN ER I DÉN GRAD BLEVET INDFRIET AF EXPEDIT”
Joonas Kekäle, CEO, Kekäle
KLAR TIL OPSKALERING
Kekäle står nu med en færdig pilotbutik klar til at trykke på knappen til næste fase af ”operation facelift”. En opskaleringmodel, der tager højde for, at Kekäles format strækker sig over egne stormagasiner, forretninger i indkøbscentre og shop in shop løsninger. Butiksdesignet står med komplet nyt udtryk og en indretning, som stadig er tro mod de gamle værdier fra starten i 1950’erne.