Butiksmontør
Brrrrr, brrrrr...banke, banke...skrue, skrue...
Butiksmontør til Sjælland
Er du god til at montere butiks- og andet inventar og er du især dygtig til træ? Så er der bud efter dig i en af Nordens ledende indretningsvirksomheder.
Vi har travlt og søger en montør til at betjene vores kunder på Sjælland. Som fast kollega i vores montørteam på 10 montører + hjælpemontører skal du tænde på masser af spændende opgaver og faglige udfordringer. Vore kunder tæller nemlig en række af landets største brands og detailkæder.
Tiltrædelse snarest.
Hvad er det så, du skal lave?
Opgaverne omfatter bl.a.:
- Montage af inventar, først og fremmest i butikker, f.eks. supermarkeder, specialbutikker, shop-in-shop osv.
- Opgaver for mange spændende kunder, også i udlandet
- Opstilling af inventar, indgangsanlæg, kassediske
- Arbejde med metal, træ, el (ikke tilslutning, kun opsætning)
Hvad forventer vi af en montør?
Du kan sætte flueben ved:
- Du er uddannet tømrer og bor i Storkøbenhavn
- Du arbejder formentlig som montør i dag
- Du er vant til at arbejde selvstændigt, men også i teams
- Du er ansvarsbevidst og har stor faglig stolthed
- Du er selvkørende, engageret og har gå-på-mod
- Du ved, at opgaven ikke er løst, før alle parter er tilfredse
- Du har en positiv tilgang til tingene og er kundevenlig
- Du kan arbejde under tidspres og er fleksibel, da arbejdet til tider kan være sæsonpræget, og der vil være behov for at tage en ekstra tørn
- Du har kørekort
Vi kan tilbyde:
- Et selvstændigt job med en bred kontaktflade i virksomheden
- Spændende og afvekslende opgaver
- Gode kolleger i et miljø i positiv udvikling og med en uformel omgangstone og gensidig respekt
- Montørbil
- Frihed under ansvar
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt montørleder Louise Christensen på tlf. 27 775 244.
Har vi stadig din opmærksomhed?
Så skynd dig at søg jobbet ved at sende din ansøgning og CV via e-mail til job@expedit.dk
Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker stillingen, når vi har den rette kandidat.
INDIVIDUELLE INDRETNINGSLØSNINGER, DER GØR DIN BUTIK TIL EN GOD FORRETNING
Expedit designer, producerer og leverer indretningsløsninger. Vi skaber butiksoplevelser og retailløsninger for ledende brands og kæder. Fra design og udvikling til færdigt roll-out realiserer vi vores kunders ambitioner og følger dem ud i verden.
Mere end 400 glade medarbejdere skaber hver dag funktionelle og profilerende indretningsløsninger til vores kunder, der bl.a. tæller JYSK, LEGO, Bolia, Salling Group, Coop, jem & fix, Royal Copenhagen, Skoringen, SAS og mange flere.
I dag tæller Expedit Gruppen virksomheder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Letland med en årlig omsætning på knap 500 mio. DKK. Expedit Group er en del af Wanzl Group.